Denne side understøttes ikke optimalt i Internet Explorer. Vi anbefaler derfor, at du benytter en anden browser (fx Google Chrome, Edge, Firefox etc.)

Worksafe | Stadsing A/S

Logo

 

arbejdshandsker & arbejdstøj
sikkerhedssko & støvler
øjenværn & høreværn
faldsikring

 

Stadsing A/S præsenterer stolt et kæmpe sortiment med markedets bedste arbejdsbeklædning og personligt sikkerhedsudstyr - herunder vores eget varemærke Worksafe, som har gennemgået en betydelig udvikling og nu dækker så godt som alle behov fra engangshandsker til arbejdsbukser, faldsikring og værn til alle generelle beskyttelsesbehov.

 

Vi har alle brug for noget, som letter udfordringerne på jobbet. Noget som beskytter os eller minimerer eventuelle risici i arbejdsmiljøet. Det er der Worksafe passer ind, med høj kvalitet og nøje gennemtænkt design. Vælg arbejdstøj, sikkerhedssko & støvler, arbejdshandsker og personligt sikkerhedsudstyr fra Worksafe.

Dit arbejdstøj, handsker og dit personlige sikkerhedsudstyr skal sikre dig i dit arbejdsmiljø, så du kan føle dig tryg. Derfor arbejder vi efter devisen "Do more. Fear less." med vort varemærke Worksafe - Workwear and Personal Protection.

Vi skaber Worksafe med fokus på funktion, kvalitet og design. Produkterne udvikles til dit arbejdsmiljø. Professionelle tester Worksafe produkterne, hvilket danner grundlag for kontinuerlige forbedringer. Vi er meget obs på, at Worksafe skal passe specifikt til nordiske forhold. Det ses af vort valg af materialets kvalitet. Worksafe produkterne skal fungere i forskelligt vejrlig og i forskellige arbejdssituationer, uden at gå på kompromis med nytænkende design.


Historien bag varemærket, der lever op til navnet

I august 1993 gik Håkan Roos ind gennem dørene hos virksomheden Procurator AB. Han var netop blevet nye medejer, og så muligheder for at udvikle egne varemærker i virksomheds regi. Grundlaget var tilstede og potentialet var stort. Markedet efterspurgte produktegenskaber, som virksomheden kunne tilbyde og andre leverandører havde endnu ikke vundet fodfæste.

Stærkere profilering

Procurator havde i flere år haft egne arbejdshandsker i sit sortiment. Handskerne blev dog solgt under flere forskellige produktbetegnelser samt navnet Quality. En stærkere profil og struktur var nødvendig. Bureauet Zenit Design i Malmö blev hidkaldt, og sammen med dem udviklede vi en unik måde at udforme handsker på, som bl.a. tydeliggjorde hvad handskerne var lavet af.* Handskerne samledes under navnet Swehand. Logoet kom til at ligne hænder for at understrege, at de var håndsyede og farven på logoet blev orange, hentet fra en etableret advarselsfarve.

Nyt produkt, nyt varemærke

I samme ombæring fik bureauet til opgave at være med i udviklingen af en sikkerhedsstøvle. Den skulle sælges under et helt nyt varemærke. Varemærket afspejlede hvad produktet stod for – mere sikre arbejdssituationer - og også støvlen fik "hånd" logoet og den orange farve, for at vise et slægtskab med Swehand. Det nye varemærke var Worksafe. 

Worksafe

Produktudviklingen var i fuld gang, da navnet Worksafe i 1996 blev indsendt for varemærkebeskyttelse i Sverige og på internettet. Der fandtes dog desværre allerede en international webadresse, registreret af en sikkerhedsingeniør i USA. Håkan besluttede sig derfor for at invitere ejeren til Sverige og efter nogle samtaler, blev de enige om en overdragelse. Worksafe fik nu såvel svensk som international dækning.   

Personlige sikkerhedsprodukter

Historien stopper naturligvis ikke ved registreringen af Worksafe som varemærke, for snart voksede produktporteføljen. Inden for sortimentet af personligt sikkerhedsudstyr udviklede Tommy Johansson, erfaren produktchef for teknisk sikkerhedsudstyr, øjenværn. Udover at tilhøre Worksafe, fik de passende nok produktnavne efter forskellige kattedyr som Tiger, Cheetah og Puma. For at tilbyde markedet yderligere bredde inden for Worksafe personligt sikkerhedsudstyr, blev der tillige udviklet høreværn (passive kopper og radiohøreværn).

Arbejdstøj og arbejdshandsker

På markedet voksede nu efterspørgslen på arbejdstøj. Derfor udviklede vi engangsdragter i nonwoven-materiale samt overalls i bomuld. Produktudviklingen af arbejdstøj blev forstærket med køb af tekstilvirksomheden Björcks-Fällmars Gruppen år 2004. De havde lang erfaring og kompetence inden for brand, redning og militær. Allerede året efter, fandtes en hel kollektion af Worksafe arbejdstøj. Produktporteføljen blev yderligere styrket i 2008, da VD Ulf Hällström sørgede for, at Swehand arbejdshandsker kom ind i Worksafe familien.** Målet var at lette markedskommunikationen med et varemærke. 

Procurator blev til Stadsing A/S

Gennem årene, er Worksafe fortsat med at vækste. Mange af produkterne, der blev udviklet i opstarten, findes fortsat i sortimentet, hvilket tyder på kvalitet i design og de rigtige produktegenskaber. Produktudvikling og forbedring pågår kontinuerligt for at imødegå behov, ønsker og krav fra såvel kunder som marked. 

I 2017 blev Stadsing A/S en del af OptiGroup, som ligeledes opkøbte hele Procurator gruppen. Pr. 1. november 2018 blev Procurator i Danmark sammenlagt med Stadsing A/S og fortsatte som Stadsing A/S med alle de velkendte Worksafe varer i sortimentet.

  

Stadsing A/S • Østre Fælledvej 13 • DK-9400 Nørresundby • Tlf. +45 70 15 34 00
Form is not valid - Please fill required fields. Error - contact administrator.